Copyright ikke identificeret 

I 1950'erne var der endnu mange lokalt definerede, små forsikringsselskaber.

Mange havde tilknytning til landbruget, men mere almene selskaber tegnede både brand-, stormskade-, løsøre- m.fl. forsikringer.

Lokalt oprettedes der gensidige såkaldte heste- og kokasser.

Alle var medlemmer af en sygekasse, enten den almindelige, lokale eller en fortsættelsessygekasse; sondringen var en forløber for det senere system med gruppe 1 og 2.

En anden form for "selvsikring" var "Julens glæde", en form for forening, hvis medlemmer med jævne mellemrum indbetalte personlige bidrag til foreningens opkræver. Pengene blev deponeret i Sparekassen indtil advent, hvor medlemmerne så fik pengene tilbage til sikring af en god jul.

En anden form for opsparing/forsikring var de såkaldte spareure, der kun fungerede som ure, hvis der me med jævne - 2. dagligt - mellemrum  "indbetaltes" f. eks. en énkrone i slidsen på uret. Pengene akkumuleredes til en form for forsikringsordning.