Efter fredsslutningen i 1945 oprettedes i Danmark en række hjemmeværnsforeninger, også i Refsvindinge
Oprettelsen af disse foreninger begrundedes med, at der var mange modstandsfolk, der ikke ville aflevere våbnene fra krigens tid. Politikeren Frode Jacobsen, som også var medlem af Frihedsrådet, var én af fortalerne for oprettelsen af det statslige hjemmeværn, og blev den første civile chef (kommiteret for Hjemmeværnet).
Den danske regering oprettede i 1949 det hjemmeværn, vi har i dag, bl.a. for at få kontrol over de mange våben, der var i hjemmeværnsforeningerne.
1949: Atlantpagten (NATO) underskrives i Washington af udenrigsministrene fra Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxemburg, Holland, Norge, Portugal, Storbritanien og USA.
1952: Den militære værnetvang udvidedes fra 12 til 18 måneder. - og det gav ballade/mytteri, også i Odense
Efter endt værnepligt kunne de hjemsendte optages i det lokale hjemmeværnskompagni; heri indgik allerede en del ældre medlemmer, typisk tidligere frihedskæmpere. - det gjaldt ligeledes i Refsvindinge, hvor forsvarsviljen også var udtalt.
Medlemmer af hjemmeværnet havde tilladelse til at opbevare personlige våben i hjemmet, typisk Garandgevær eller maskinpistol af mærket Husquarna.
Retsopgøret efter krigen var efterhånden afsluttet, værnemagere mv. straffede.