Klik på tema-link nedenfor - og returnér hertil med Tilbage-tasten eller Ctrl+Home
|
|
Bygningen opførtes i 1890 og udvidedes i 1919 med den store sal incl. scene. Værter: Ruth og Verner Hansen (Murer)
|
Forsamlingshuset opført: 1890, udvidet 1919 Den oprindelige bygning kostede 1.800 kr. at opføre. En del af pengene blev skaffet ved, at gårdmændene i 5 år gav afkald på de såkaldte aprilspenge, mens resten blev lånt i Sparekassen. Aprilspengene er en årlig ydelse til gårdmændene i Refsvindinge fra Juulskov, indstiftet i 1781 af Frederich Bagger. Oprindeligt svarede det årlige beløb - samlet omkring 200 kr. - til et kvartals skat! |
Nogle gange om året blev der inviteret til foredrag i forsamlingshuset.
Yderligere oplysninger savnes ???
Foreningen blev opløst i 19??
Ved adskillige lejligheder var der god anledning til at holde bal i forsamlingshuset, f. eks. efter Ringridningsspisningen,
efter dilettantforestilligen, efter årets gymnastikopvisning (altid 2. påskedag) m. m. fl.. Eller slet og ret alene indkaldelse til bal, f. eks. af Ungdomsforeningen. Formentlig har der været bal i gennemsnit én gang om måneden.
Ved gymnastikopvisningen - begyndende ved 14-tiden - var der fælles indmarch under afsyngelse af: "Den danske sang" eller også blev der spillet en festpolonaise; herefter begyndte de forskellige hold så at vise deres kunnen; først børnene og senere de ældre; karlene kom sidst, men tids nok til at de kunne nå hjem og malke køer - og komme tilbage til fællesspisningen - inden ballet. Efter ballet blev der af nogle unge mænd indtaget så meget øl, at de endte i klammeri eller direkte slagsmål - ved en enkelt lejlighed måtte en ung mand sendes direkte til Rigshospitalet med kraniebrud !
Musikken blev leveret af lokale musikere:
Axels band fra Gislev - Axel havde en elektrisk Hawaii-guitar; den lød forjættende i vore ører
Jørn Wismann med orkester fra Ørbæk
Christian Thorfelt (violin) og Jørgen Peder Pedersen fra Stenhave (harmonika og trompet - og derfor øgenavnet: Jørgen Trut)
Sædvanlige ældre danse var
Totur fra Vejle
Rheinlænderpolka - med eller uden skiftende dame
Hopsa
Den toppede høne
Skomagerpolka
Ritch-Ratch
Sekstur
Skæve Thorvald
- og som typisk afslutning spilledes : Sku´gammel venskab
Senere og mere moderne kunne der også afsluttes med:
Den allersidste dans, før vi går hjem eller
Good Night, Irene
For at få adgang til et bal måtte man være medlem af den arrangerende forening; derfor stod der i avisens annoncering altid, at medlemskort skulle bestilles hos foreningens formand eller kasserer 3 dage før ballets afholdelse; det var nu aldrig noget problem; (passivt) medlemskort solgtes ved indgangen for 1 kr. sammen med billetten !!!
|
Raquel Rastenni 1956
|
Udendørs blev der redet ringridning med efterfølgende fællespisning - med medbragte madfade *) - og bal i forsamlingshuset. *)For elegancens skyld blev brødet skåret diagonalt i to trekanter; daglidagens pålæg fra flæskesteg, hjemmelavet rullepølse osv. var erstattet af finere afskåret pålæg og salater fra slagteren. Efter fastelavnsridningen var ritualet det samme. Forskellige foreninger arrangerede lejlighedsvis optræden af forskellige kunstnere som f. eks. Lilly Broberg m. fl. - og så var der bal bagefter! Oplæsning forekom jævnligt, men ikke biografforestillinger ! |
INFO og billeder savnes ???
Typiske gevinster var:
Flæskesteg
And
Gås
½ gris på fuld plade - og sidegevinster, typisk ½ pund kaffe
De forskellige foreninger afholdt andespil for også på denne måde at skaffe penge til foreningens drift - ud over udsigten til at vinde en gevinst fristedes spillerne også af det altid efterfølgende bal !
Fra en forestilling ca. 1953
|
|
|
Instruktør var ofte Aksel Frederiksen fra Nyborg, der også kunne forsyne aktørerne med relevante dragter - Forestilling og årstal ukendt |
|
1. Birte Christensen |
6. Adda Hansen |
11. Hans Gunnar Hansen |
16. Ruth Hansen, murer |
|
2. Hans Hansen |
7. Verner Hansen, murer |
12. Johs. Madsen |
17. Aage Kjær |
|
3. Nora Storm |
8. Bodil Ibjerg |
13. Knud Andersen, maler |
18. Kathe Eriksen |
|
4. Aase Bomholt |
9. Karen Bodi |
14. Benny Yndgaard |
19. ?? |
|
5. Johs. Hansen, Buster |
10. Ellen Margrethe Jensen |
15. Ivar Bergholdt |
20. Johs. Jensen, Lys |
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Dilettant i Refsvindinge Forsamlingshus 1951. De medvirkende:
|
Som led i børneopdragelsen afholdtes i forsamlingshuset danseskole; læreren og typisk hans hustru - sammen med en harmonika- eller klaverspiller - varetog denne aktivitet som en privat forretning. Lærerne var(?) Larsen fra Odense eller Laustsen fra Nyborg.
Derfor var det desværre ikke alle børn forundt at deltage; pengene var jo små i mange hjem ! - jf. i øvrigt Matador for en meget god beskrivelse.
Typiske danse på undervisningsplanen var
Foxtrot
Quickstep
Slowfox
Engelsk vals
Tango
Samba - som noget af det vildeste
Efter afdansningsballet for eleverne var der almindeligt bal.
En enkelt gang var der et kursus i Folkedans - om sommeren! Det var varmt, specielt i uldne folkedragter, lejet hos Hyllemor i Nyborg.
Billede fra ca. 1927
1: Martin Murer 2.Folmer Nielsen, barber 3. Johs. Bergholdt 4. Aksel Møllevang 5. Otto Bodi 6. K.D.Madsen 7. Tonna, g. med Carl Bergholdt
8. fru Tofte
Gymnastikken for mændenes vedkommende blev ledet af Jens Møller Pedersen - for kvinderne ??
Øvelsessekevensen var typisk:
Gå rundt i salen, flet ud i tre rækker.
Med lette fjederhop på stedet - BEGYND.
Stil jer i skrå stilling: Arme bøj, arme stræk, arme op og frem OG ned.
Med sidebøjninger - BEGYND.
Med samlede fødder: til gulvet BØJ ned OG op.
På én række i salen march. - stop.
Redskaberne frem:
Spring over buk og spring over hest
Rul madrassen ud og opstil toppen af plinten: Hovedspring over plint. - og møllevinger og kraftspring på måtten - de særligt dygtige kunne også springe en baglæns saltomortale !.
Dengang var der gang i den:
Gymnastikopvisningen, 2. påskedag 1954 under ledelse af Bodil Ibjerg, Annalise Bjerg (klaver) og Else Rudbæk (til venstre) samt Jens Møller Pedersen
De unge fynske møer "på græs".
2. påskedag var der så opvisning, efterfulgt af "hjemmesmurt" smørrebrød - og så var der bal bagefter !!!
osv.
Mere INFO savnes ???
Badminton var en populær sport, spillet flere gange om ugen i fomsamlingshusets store sal.
Biblioetket eller måske rettere bogsamlingen befandt sig i det mindste lokale i forsamlingshuset; herfra låntes bøger med hjælp fra bibliotekaren, lærer Bekkersted, der noterede lånene med en blyant, påsat et lille stativ med datostempel ! - findes noget sådant mon endnu ?
Lærer Bekkersted afløstes senere af Ingeborg Tofte som bibliotekar.
Lokalet dannede også ramme om Sognerådets møder.
Efter vedtagelsen af den nye grundlov af 5. juni 1953, hvorved bl.a. Landstinget blev afskaffet og tronfølgeloven ændret til sikring af kvindelig arvefølge til tronen, blev der 22. september samme år afholdt valg til folketinget.
Fra 1950-1953 havde Erik Eriksen - efter Hans Hedtoft, socialdemokratiet - været statsminister, men måtte til trods for vælgerfremgang opgive denne post til fordel for socialdemokraten H. C. Hansen. Grundlovsændringen var medvirkende årag til, at den tidligere statsminister Knud Kristensen brød ud af Venstre og dannede partiet De Uafhængige.
Forud for septembervalget afholdtes der vælgermøder, bl.a. i forsamlingshuset i Refsvindinge.
De opstillede kandidater var:
Socialdemokratiet Svend Horn, valgt og senere trafikminister
Venstre Kredsdyrlæge Anders Ebbesen, Svendborg - ikke valgt - tidligere Niels Eriksen, Kørbitzdal ??
Konservative Vøgg Ramming
Det Radikale Venstre Edvard Rasmussen
Retsforbundet Michael Schlamovitz
De Uafhængige ??
Kommunisterne ??
At blive indkaldt til torskegilde i den lille sal i forsamlingshuset var ikke til en menu med kogt torsk, hakket æg og sennepssovs.
Nej, det drejede sig om foretræde for ligningskommissionen, som ikke fandt den afleverede selvangivelse retvisende for den indkaldtes indkomstforhold og deraf følgende tilsvarende skattebyrde.
Indtil 1959 blev indkomstskatten for bl.a. landbrugere tildels fastsat efter det såkaldte "formue og lejlighedsprincip".
Efter dette princip blev indkomsten beregnet som summen af "skønnet forbrug" og formueændring.
Hvis en skatteborger skønnedes at have haft et forbrug på f. eks. 5.000 kr. og hans formue var vokset med f. eks. 2.000 kr. i løbet af året, måtte hans indkomst jo have været 7.000 kr.
Usikkerheden opstod naturligvis primært omkring det skønnede forbrug; hvis en landmand f. eks. havde købt et nyt gulvtæppe i løbet af året og dette var blevet betalt med provenuet fra salget af en kalv, så var det jo fristende at holde denne transaktion uden for ligningskommissionens viden.
Ikke desto mindre kunne der jo være et så godt lokalkendskab, at et tip til kommissionen kunne udløse en indkaldelse til "rettelse" af forglemmelsen !
Systemet havde således ubehagelige, indimellem uskønne bivirkninger og afskaffedes gradvist efter1959.
Herefter blev landmænd også efterhånden regnskabspligtige på linje med håndværkere; lønmodtagere og indgav sædvanlig selvangivelse.
Adskillige gange om året blev foramlingshuset udlejet til private sammenkomster, f. eks.
Konfirmation
Runde fødselsdage
Bryllup
Sølvbryllup
Begravelse
m. fl.
Hyppigt kontraheredes der med en privat kogekone i samarbejde med værten i forsamlingshuset.
Her er værterne Ruth og Verner med staben:
Fra v.: Ruth - Else Mortensen - Martha Vilmand Knudsen - Louise Pedersen - Grethe Dinesen - Lilly Knudsen - Verner
Kogekonen Marie Hjalmars med medhjælpere fra venstre Ellen Nielsen, Louise Pedersen og til højre ??
Menuen var typisk:
Hønsekødsuppe - med rødvin !!!
Krustader med hønsekød, ærter og gulerødder
Steg - med souterne, evt. øl og snaps
og is, fløderand eller lagkage med et glas portvin
Ved private større fester - i forsamlingshuset
eller et lejet "telt" af træ i haven - omdeltes som regel én eller to selvdigtede sange
om festens midtpunkt: Gode melodier hertil kunne være:
Jeg har tumlet mig i leg på Skamlingsbanken eller
Den danske sang
Sangene omdeltes i f. eks. en stor, dekoreret træsko af pap eller lignende; den var pyntet med crepepapir.
Der blev også holdt taler !
Når stemningen så efterhånden - efter nogle snapse og/eller øller - blev højere, kunne der i kor afsynges nogle populære, velkendte fællessange:
Jeg kommer li´ fra Svendborg av
Sejle op ad åen
Du må få min gamle sofacykel
Det var en lørdag aften
