Landbrugerne i Refsvindinge drev næsten alle produktion med både kvæg, grise og høns, og herudover havde de fleste selvfølgelig hest(e) , primært som trækdyr. I løbet af 50erne blev hestene dog i noget omfang afløst af traktorer. Til eget brug var der også tit nogle ællinger og/eller gæslinger
Den leveredes dagligt til det mejeri, man var andelshaver i. Det kunne være Vindinge Andelsmejeri, Ørbæk Andelsmejeri, Herrested Andelsmejeri eller Ellinge Andelsmejeri.
Mælken, emballeret i 30 el. 40 liters transportspande (mælkejunger) med bondens navn og leverandørnummer Indgraveret blev afhentet af en mælkekusk.(enten en husmand med sin mælkevogn med hest eller en vognmand med sin lastbil). Mælken blev så bragt til Mejeriet og tilbage kom transportspandene, nu oftest indeholdende skummetmælk og/eller valle, som bonden anvendte i sin griseproduktion. Fra mejeriet kunne også være kærnemælk og smør, som landmanden havde bestilt til sin husholdning.
Betaling for mælken kunne hver 4. uge afhentes på mejeriet, pakket i en gul kuvert med en opgørelse og de kontanter, det kunne blive til. Det var dog kun en aconto-afregning, idet den endelige afregning skete, når Mejeriet havde opgjort sit årsregnskab pr. 30. september. Så udbetaltes så stor en del af mejeriets overskud, som generalforsamlingen (og Mejeriets bank!)fandt forsvarligt som efterbetaling for mælken.
I forlængelse af generalforsamlingen afholdtes det årlige ”Mejeribal”, en fest for alle andelshavere med ægtefæller, startende med god mad og derefter dans m.v. til ud på de små timer.
Når der var kreaturer, som skulle afsættes foregik det oftest gennem kreaturhandlerne. Der var de lokale Ejler Ottesen, hans bror Peder Ottesen, dennes søn Folmer Ottesen, Ejner Bergholdt og Carl Mortensen, udensogns fra kom Charles Bramstrup fra Nyborg, Dines Dinesen fra Rønninge, Gunnar Ottesen fra Ørbæk (Ejlers søn) og Karl Rasmussen fra Skellerup.
De købte oftest kreaturerne efter timers forhandling og mange håndslag. Var der tale om kreaturer til slagtning skete det også, at de mod et fast aftalt beløb, tog kreaturet med til marked og så afregnede det indvundne beløb – minus det aftalte beløb – til bonden.
Afregningen skete med kontanter fra den velspækkede tegnebog og uden nogen form for bilag
Næsten alle de indkøbte dyr blev af en vognmand (oftest Johannes/Keld Bergholdt)transporteret til markedet på Odense Kvægtorv (senere domicil for TV2), hvor der om mandagen omsattes kreaturer til levebrug og om fredagen kreaturer til slagtning.
Det var også muligt for den enkelte bonde – men kun lidt anvendt – at sende slagtekreaturer til Odense Eksportslagteri.
Enkelte landbrugere koncentrerede produktionen om pattegrise. Disse blev oftest solgt til en af de førnævnte kreaturhandlere, der enten videresolgte dem til andre lokale landbrugere ller på et af grisemarkederne, hvor det mest var jyske opkøbere, der aftog pattegrisene. Grisemarkederne var om lørdagen på Kvægtorvet i Odense og om onsdagen på pladsen foran Gribsvad Kro.
Størstedelen af grisene blev opfordret og solgt til slagtning, når de havde opnået en slagtevægt på 55-58 kg. De fleste landbrugere var andelshavere i Odense Eksportslagteri. Hertil kørte Johannes/Keld Bergholt grise en gang om ugen. Enkelte leverede grisene til det private slagteri J. D. Koopmanns Svineslagteri, der lå næsten over for Odense Eksportslagteri på Rugaardsvej i Odense. Hertil var det Ejner Bergholt, der bragte grisene.
Afregningen fra slagteriet skete ved fremsendelse af beløbet pr. postanvisning, der så blev udbetalt kontant af landpostbudet.
For Odense Eksportslagteris vedkommende var der – i lighed med andelsmejerierne – tale om en acontoafregning, idet restafregningen - efterbetalingen – først fandt sted efter årsregnskabets afslutning.
Æggene solgtes til et af ægpakkerierne. De havde forskellige indsamlere. Brugsen samlede æg ind på den ugentlige varetur. Det samme gjorde købmand Gunnar Jørgensen . endelig indsamlede husmand Johannes Rasmussen, Østermarken (Østermarksvej 3). Afregningen skete kontant ugen efter i forbindelse med næste afhentning. Var det Brugsen eller Købmand Gunnar Jørgensen, der var indsamler, anvendtes æggepengene ofte til afskrivning på skylden ifølge kontrabogen.
Når hønsene var udslidte i ægproduktionen, var det tiden at blive sendt til slagtning. Enkelte opdrættede også hanekyllinger til slagtning. Begge ”arter” blev typisk solgt til de lokale fjerkræhandlere, nemlig Hans Otto Andersen (Nyborgvej 60) eller Sigurd Hansen, Ørbæk. Også her skete afregningen i kolde kontanter, uden udfærdigelse af bilag.
Enkelte landbrugere avlede mere korn, end de kunne anvende til besætningen. Det overskydende blev solgt til en af foderstofhandlerne. Det kunne være de lokale, nemlig Kristian Berthelsen, Refsvindinge Mølle eller Andelen, eller de udensogns Karl Hansen, Ellinge Mølle, Carl Nielsen, Torvet, Nyborg eller Lauritz Nielsen, Strandvejen, Nyborg
Disse produkter blev normalt købt fra en af foderstofhandlerne, nemlig Kristian Berthelsen, Refsvindinge Mølle, eller Andelen ved stationen, eller de udensogns Karl Hansen, Ellinge Mølle, Carl Nielsen, Torvet, Nyborg eller Lauritz Nielsen, Strandvejen, Nyborg
Her var det hovedsageligt de 2 lokale smedemestre, Ejnar Nielsen (Ellingevej 21) og Hans Poulsen (Nyborgvej 49), der både varetog salg og reparation. De kunne også sko hestene! Dog købtes Ferguson traktorer og harver og plove til disse hos E. Justesen på Strandvejen i Nybog, der også servicerede traktorerne. Enkelte købte Bolinder Munktell traktorer og Mullerup landbrugsvogne hos Dansk landbrugs Andels Maskinindkøb (DLAM) i Ullerslev.
Her var flere leverandører, alle fra omegnen. Den største var Kramer i Kragelund, men også i Alkeshave var en leverandør, ligesom Kristine og Kresten Poulsen på Æblelund i Æble leverede ”ungt fjerkræ”, "daggamle kyllinger"