Et kulturhistorisk portræt af et aktivt lokalsamfund

Sognet Refsvindinge husede  dengang ca. 850 personer, der primært ernærede sig ved landbrug og håndværk. Antallet af erhversaktive personer med  arbejde uden for  det lille samfund var begrænset til ganske få, formentlig max. 4; med andre ord samfundet var næsten autonomt. I dag er rollerne ombyttet; medens der i 50'erne ud over landbrug var 70-80  erhversaktive enheder i samfundet, resterer der af disse nu kun ganske få; antallet af aktive landsbrugsbedrifter er pga. mange sammenlægninger og opkøb reduceret til et langt mindre antal end tidligere. Datidens mange mindre landbrug tjener derfor i dag primært alene som  private boliger. Med andre ord det gamle samfund ernærer sig nu primært ved eksterne funktioner. Det dengang også aktive lokale kulturliv er i dag sygnet hen; foreningslivet var udbredt bl.a. ved foredragsforeninger, sports-, gymnastik- og idrætsforeninger,  vælgerforeninger, offentligt bibliotek, 2 skoler mv. Offentlig myndigshedsudøvelse var i høj grad lokal: kirkelige funktioner, ledet af et lokalt menighedsråd for Refsvindinge og betjent af dengang pastor Ejnar Rischel; kommunalt selvstyre qua sogneråd (sammen med nabosognet Kullerup); sognefogedfunktion og lægdsrulleførerfunktionen var sognebestemt.. Visse servicefunktioner måtte varetages af udenbys leverandører: læge- og dyrlægetjeneste, apotek,  mejeri,  konfektion, m. fl. Bankforretninger varetoges fortrinsvis i Nyborg af de to sparekasser der: Landbosparekassen for Fyn og Sparekassen for Nyborg by og omegn. Der var en enkelt sparekassefilial i Ferritslev og en filial af Den danske Landmandsbank i Ørbæk. Egen telefoncentral havde Refsvindinge ikke; telefunktionen varetoges dels af Ørbæk, dels af Ferritslev centraler: "3 minutter, ønsker De at fortsætte ?".Enkelte abonnenter delte telefon, således at kun den ene abonnent kunne tale ad gangen, men lytte med hos naboen !  Nyhedsdækning: De hyppigst læste aviser var fra Fyn: Fyns Tidende, Fyens Stifstidende, begge med redaktion i Odense , men med lokalredaktioner i en række byer, f. eks. Nyborg; lokalredaktøren for Fyns Tidende i Nyborg var Povl Tolderlund-Hansen  Den lokale avis for det radikale venstre var Fyns Venstreblad, der dog ophørte i 1958. Hertil kom så Socialdemokraten fra Nyborg, redaktør var Hauge. Venstrebladet Nyborg avis udgaves af redaktør Axel Egebjerg; det var dog lidet udbredt på landet. Da pengene var små, deltes mange husstande om avisen - og Familiejournalen! Husstandsomdelte gratis-aviser var: Østfyns Ugeblad, udgiver P. Tharking, Ørbæk og Nyborgbladet, udgiver S. Løkke, Nyborg. Efterhånden fik alle husstande radio og dagligt lyttedes der til Pressens Radioavis, kl. 18.30 og Aktuelt kvarter, kl. 18.45 Der lyttedes også til radioavisen kl.12.30; specielt lyttede landbobefolknigen en gang om måneden til udsendelsen med  Johannes Petersen-Dalum, der med dyb - og noget bekymret - røst indledte med f. eks.: "Ærede lyttere, Landbruget i maj har været præget af den megen regn -----". En gang om ugen var der så gammel dansemusik med Bror Kalles Kapel. TV kom  først til sidst i 1950'erne i større, omend begrænset udstrækning. Sundhedstilstand: Folkesundheden var i 1950'erne jævnligt udsat for angreb af en række "gamle" sygdomme, speccielt med børn og unge mennesker som ofre. Mæslinger, fåresyge og røde hunde; de måtte stås igennem . Meget alvorlig var skarlagensfeber, der krævede indlæggelse på sygehus; penicillin var endnu ikke udviklet. Tuberkulose forekom stadigvæk; forebyggende blev der foretaget omfattende røntgenundersøgelser med en mobil klinik; Calmette-vaccinationer var en selvfølge for alle unge; vaccination mod difteritis var også næsten alle omfattende. Mest frygtvækkende, specielt for børnefamilier, var den store polioepidemi 1952-53; den ramte i flæng og havde som regel meget alvorlige eftervirkninger i form af lammelser, evt. dødsfald. I Refsvindinge ramtes i hvert fald én famlie i Stenhave. Først med udviklingen af Salk-vaccinen kom denne frygtede sygdom efterhånden under kontrol. Hygiejnen dengang stod ikke mål med nutidens toiletforhold med vandkloset; endnu langt op i 50'erne forrettedes nødtørften på et gammeldags das eller i stalden. Lokumsspanden tømtes ud på møddingen sammen med det brugte 00-papir eller avisstumper. Dasset var uopvarmet og befandt sig som regel i en anden længe end stuehuset..  Ældreomsorg og social forsorg Indtil 1956 kunne ældre borgere søge om at modtage den såkaldte aldersrente; i 1956 afløstes betegnelsen af navnet Folkepension; aldersgrænsen for aldersrente var dengang 65 år, men med folkepensionens indførelse ændredes aldersgrænsen til 67 år. Aldersdomshjem fandtes ikke i Kullerup-Refsvindinge kommune i 1950'erne; på hvilke vilkår ældre borgere kunne indlogeres på omegnskommunernes alderdomshjem er ikke afklaret. Invaliderentemodtagere fandtes i et yderst ringe antal, om overhovedet ?. I hele landet var der dengang 48.542 personer, men i 2006: 237.999 - nu med en mindre belastet betegnelse: Førtidspensionister. Efterlønsmodtagere eksisterede ikke dengang: I 2006 var der 144.655. Indtil 1959 varetoges forsorgen for dengang såkaldt åndssvage - nu mentalt retarderede - af den private Østifternes Åndssvageanstalt; ved lov af 1959 overgik denne forsorg til Statens Åndssvageforsorg. Åndssvage personer kunne dengang enten forblive som medlem af forældrenes husstand - og derefter ? - eller via forsorgen udstationeres i private plejefamilier; vilkårene herfor er ikke afklaret. I Refsvindinge i 1950'erne er der eksempler på begge former for ophold. Situationen mht. børnehjem er ikke afklaret; om relevant for Refsvindinge dengang ? I dag er hele området reguleret af Lov om sociale ydelser. Den storpolitiske situation: Efter afslutningen af 2. verdenskrig voksede spændingen gradvist mellem de tidligere allierede; på den ene side Vestmagterne og på den anden side Sovjetunionen. NATO oprettedes i 1949 og Warszawapagten i 1955 efter Vesttysklands optagelse i NATO. De mest kendte politikere i 50'erne Danske statsministre i 1950'erne   Hans Hedtoft Erik Eriksen H. C. Hansen   Udenlandske politikere Harry Truman Dwight Eisenhower Winston Churchill Konrad Adenauer Sovjet blokerede for adgangen til Berlin i 1948; byen måtte derfor forsynes ad luftvejen, den såkaldte Luftbro. I 1950 brød Koreakrigen ud; Nordkorea med kinesisk støtte havde angrebet Sydkorea; sikkerhedsrådet i FN indkaldtes, men var i den periode boykottet af Sovjetunionen, hvorfor den ikke kunne nedlægge veto mod at gribe militært ind i konflikten. Med FN-mandat gik USA m.fl. ind i krigen; Danmark stillede hospitalsskibet Jutlandia til rådighed. Krigen stoppede uden en egentlig fredsslutning i 1953, med en grænse defineret som 38-breddegrad. Allerede i 1953 var der igen en krigslignende situation i Europa igen, nemlig den såkaldte juniopstand i Østberlin, rettet mod det kommunistiske styre, ledet af Walter Ulbricht; opstanden nedkæmpedes med brutal kraft af det sovjetiske militær. Det var ved den lejlighed den kendte forfatter Bertolt Brecht (som i øvrigt var glødende kommunist) udtalte: Når folket har en anden mening end staten, så må staten søge sig et nyt folk ! »Wenn das Volk eine andere Meinung als der Staat hat, dann suche sich der Staat ein neues Volk.« Efter forsøg på en liberalisering af styret i Ungarn, ledet af Imre Nagy, blev der sat store sovjetiske og østtyske styrker ind til nedkæmpelse af den såkaldte opstand; mange mennesker lykkedes det at flygte via Østrig til Vesten. Nagy blev inviteret til Moskva til forhandlinger - og henrettet. Marshallhjælpen: Til støtte for den vesteuropæiske genopbygning efter 2. verdenskrig donerede USA store dollarbeløb til brug for import af nødvendige råvarer og maskiner. Hjælpen havde navn efter den amerikanske udenrigsminister Marshall, tidligere general. Den europæiske kul- og stålunion: 6 vesteuropæiske lande dannede i 1952 denne union til sikring af ro på markedet for disse vigtige råvarer; primus motor i dette fællesskab var den franske udenrigsminister Robert Schumann  og økonomen Jean Monnet. Unionen udviklede sig senere til EF og senest EU med 27 medlemslande.