Dagens dont

Såfremt nogen ønsker at gøre ophavsrettigheder gældende mht. billeder, bragt på denne side, bedes henvendelse rettet til webmaster, jf. forsiden

Landmanden står op mellem kl. 5 og 6 og går straks i gang med morgenmalkningen. Da malkemaskinerne er indført hos de fleste landmænd, kan man samtidig med malkningen begynde fodringen. Den består dels af grut (malet byg) og kraftfoder samt om vinteren af roer, der skæres og renses i roeskæreren.


Køerne stod to og to i båse, bundet med en klave; om sommeren var de kun hjemme fra græsmarken, når der skulle malkes. Når køerne p.g.a. en forestående kælvning ikke længere gav mælk, betegnedes de som golde. Copyright ikke identificeret


En koklave, der kunne forskydes langs en lodret jernstang.


Hestene stod mellem spiltovene; foran hestene var der en krybbe til lidt havre og roer og derover en hæk til halm eller hø. En kastreret hest kaldes en vallak. En hingst var for uregerlig som arbejdsdyr.Copyright ikke identificeret


Mælken hældes på transportspande, der afhentes omkring kl. 7 af mælkekusken, der bringer dem til mejeriet. Der foretages vask og desinfiktion af malkningsudstyret.
Omkring samme tid har den kvindelige del af bedriften klargjort morgenmåltidet. Det består af øllebrød med sødmælk samt kaffe og hjemmebagt franskbrød med smør.

Efter en halv times tid genoptages aktiviteterne i stalde
Om sommeren sættes køerne på græs, mens de om vinteren fodres med halm og måske lidt hø.


På en kværn maledes byg, evt. blandsæd til grut


I sjælden brug var en hakkelsesmaskine, der skar halm i små stykker, der så kunne bruges i en mulepose til hestene Copyright ikke identificeret


En langhalmsmaskine måtte tages i brug til forberedelse af hvede- eller rugstrå til reparation af de endnu mange ejendomme med stråtag. Copyright ikke identificeret


På en decimalvægt blev kornet afvejet og grisene ligeså i en grisekasse Copyright ikke identificeret


Gammel kvashugger med fødetragt og trækvalser


Kvashugger -i 1950'erne hyppigst drevet af en elektromotor

 


En såkaldt "hollandsk vægt", brugt til kavlitetsvejning/-måling af korn Copyright ikke identificeret


En bildet møllesten


Rundsav - også et farligt instrument


Hånddrevet roevasker


Trillebør til møget



Elektromotor - hyppigst monteret i kasse på bugserbar undervogn Copyright ikke identificeret

 


Donkraft af træ


Møddingen med kørebræt


Hegle til behandling af hør

Grisene fodres med grut, lidt tilskudsfoder og valle. Hestene fik lidt havre, skrabede eller vaskede roer og  halm eller - bedre - hø.

Der muges hos både grise og køer.

Kl. 9 er frokosten klar i køkkenet. Den består af rugbrød med pålæg, et glas Refsvindinge stakitøl og kaffe.
Herefter kommer mælkekusken retur, og afleverer de aftalte mængder skummetmælk og valle. Begge produkter anvendes som foder til svin og evt. kalve. Transportspandene vaskes.
Nu er det tid at varetage de arbejdsopgaver, der er forskellige efter sæsonerne.

Sæsonomstilling af vognene


Den stive arbejdsvogn til bl. a. roer, møg og ajletønde


Høstvognen med læsseræk

Sædvanligvis var ejendommens vogn/vogne indstillet som simple, såkaldte stive vogne. Ud over de to hjulpar bestod den af bundfjæl, sidefjæle, for- og bagsmæk samt en vognstang. I denne form brugtes vognen til f. eks. roekørsel, møgkørsel - efterfølgende vask påkrævet ! - eller uden sidefjæle til transport af risbrænde eller kørsel med ajletønden.
På vognstangen monteredes en hammel, hvorpå hængtes to svingler; de påsattes hammelrebene fra hestenes seletøj. Hammelen var simpelt, men genialt indrettet; den havde flere monteringsmuligheder; således kunne trækket skævdeles, således at den stærkeste hest fik den største træk-byrde.
Til høstbrug skiltes hjulparrene og en længere fondindelsesstang monteredes mellem hjulparrene, en såkaldt langvogn. Den større længde gav så grundlag for at samle vognen med en længere bundfjæl og længere sidefjæle; på disse lagdes et såkaldt læsseræk eller høstlad, der dannede grundlag for  et bredere kornlæs end ellers muligt.

- og så går dagen videre

Kl. 12 står det varme middagsmåltid klar. Det består altid af 2 retter, grød, vælling, sødsuppe osv. og en kødret med masser af kartofler  Til maden serveres Refsvindinge stakitøl.

Efter middagsmaden er der tid til en lille middagssøvn, indtil arbejdet fortsætter kl. 1330.

Kl. 15 står eftermiddagskaffen med lagkage eller kringle klar.
Efter kaffen fortsætter sæsonarbejdet indtil omkring kl. 17, hvor det er tid at gå i gang med aftenmalkning og aftenfodring. Her gentager morgenens aktiviteter sig, dog med den undtagelse, at der ikke muges hos grisene.

Kl 19 er det tid til aftensmad, der består af en lun/varm forret, som f.eks. stegt flæsk med brasede kartofler og derefter rugbrød med pålæg. Hertil Refsvindinge stakitøl.

Kl 21 serveres aftenkaffen, igen med lagkage (ofte brun) eller kringle og småkager
Inden sengetid gås lige en tur i staldene for at se, om alt er ok.
Hvis en so eller ko ser ud til at skulle fare hhv. kælve i løbet af natten, må vejen lægges gennem stalden nogle gange i nattens løb.