Såfremt nogen ønsker at gøre ophavsrettigheder gældende mht. billeder, bragt på denne side, bedes henvendelse rettet til webmaster, jf. forsiden

Jul på landet

Julen var årets største højtid; den indebar bl.a. at man kunne holde halv-fri i flere dage. Juledag og 2. juledag blev højtideligholdt i familiens skød, mens 3. die juledag for familier med børn  rummede en deltagelse i skolens juletræsfest i foramlingshuset. Ved denne lejlighed blev der danset omkring et kæmpestort juletræ, sunget salmer og sange, leget børnelege og uddelt godteposer. Når juletræet var skubbet til en side var det store gulv til rådighed for børnenes dans og leg, herunder at lave en glidebane; under dette - ikke helt stilfærdige leben - hyggede forældrene sig i den lille sal med kaffe og kager.

For at sikre fred i hjemmet i disse dage havde familien i flere dage forinden forberedt højtiden. De daglige nødvendige sysler kunne jo ikke springes over: malkning, fodring osv.; men omfanget kunne reduceres ved før jul at male rigeligt grut til grisene, skrabe roer til hestene osv.

Tæt op under jul måtte så en and eller en gås lade livet; plukket og renset/"taget ud af" blev dyret så hængt et køligt sted. I køkkenet var der gang i bageriet og ovnen kørte mange timer; der skulle bages boller, brunkager, vanillekranse og måske "franske vafler" samt julekage. Klejner blev kogt i en gryde med fedt evt. palmin. Palmin skulle bruges til fremstilling af kiksekage, hvor firkantede Mariekiks blev lagt i lag med en chokoladelignende substans imellem..

Der var tradition for at udveksle julekort i perioden op til jul:

		Teksten var som regel af rituel karakter, f. eks: En glædelig Jul og et velsignet Nytår ønskes familien Nielsen i Assens af familien Jensen i Refsvindinge   Dette var blot en årlig tilkendegivelse af, at alt var vel.
Julemærker skulle der så sættes på.

Hos købmanden eller i Brugsen skulle der indkøbes julelækkerier: figner, dadler og konfekt; endvidere måske ny pynt til juletræet: stjernekastere, fehår, knallerter, silkepapir og lametta; muligvis trængte de snorhængte dannebrogflag også til fornyelse. Glanspapir i strålende farver blev anskaffet til forarbejdning af hjemmegjorte julehjerter. I juletiden blev alle indkøbene pakket ind i farvestålende papir og poserne var også juledekorerede.

En side af Brugsbogen med Juleindkøbene d. 23. december

½ kg         1/4 -        ½   -          1 æske   1   -        10           10           1/4 kg   1                ½ kg         1                40           1                                   Kaffe                    Smør                     Krystal              Tegnestifter     Stjernekaster    Øl                       Vand                     Flormelis            Cremepulver      Oma                      Haarnet              Cigaretter       Pk. Dadler Konfekt                8,50 1,67 0,73 0,30 0,30 8,50 3,10 0,35 0,40 1,60 0,35 7,80 0,60 6,60               40,81 (?)

Et par dage før jul skulle der købes et juletræ i skoven, f. eks. hos skovfoged Brun ved Bønderskoven eller andetsteds. Pris: 5 kr.

Det var en vanlig tradition, at familien gik i kirke juleaften - mor måtte dog normalt blive hjemme for at passe "dyret" i komfurovnen , medmindre en bedstemor evt. kunne påtage sig denne opgave. Der blev ved gudstjenesten sunget de velkendte salmer som f.eks.

Det kimer nu til julefest
Dejlig er den himmel blå
Kimer I, klokker
Glade jul, dejlige jul

Den lettest forståelige evangelietekst var af Lucas: "Thi det skete i de dage, da kejser Augustus"

Efter prædikenen orienterede pastor Rischel om, hvem der ville modtage dagens kollekt i messingbøssen; efter udgangsbønnen klingede mønterne så med en blasfemisk lyd i kirkerummet - en seddel var alligevel for meget på den tid - også selvom mindste seddel var en femmer.

Hjemkommet fra kirke - når dyrene var passet - kunne familien så gå til spisebordet, belagt med juleløber og pyntet med et par stearinlys. I dagens anledning foregik spisningen nu i spisestuen og ikke som sædvanlig i køkkenet. Hovedretten var så enten det stegte fjerkræ, evt. flæskesteg, efterfulgt af ris à la mande med hjemmelavet kirsebærsovs; desserten kunne også være æblekage med masser af flødeskum. Særlig festligt var det naturligvis, hvis der til desserten kunne skænkes et enkelt glas portvin. Hvis der var tjenestefolk på ejendommen, var de som regel draget hjem til egen familie - ellers deltog de også i højtiden på ejendommen.

Opvasken udsættes til juledag, og så kan der danses om juletræet og afsynges et par af de velkendte julesalmer - men gaverne: hvornår får vi dem ?

Pinen trækkes måske lid ud, hvis der først skal højtlæses en novelle i julebogen - den kan måske dog vente ?

Så er det tid til at få gaverne, der straks pakkes ud og der leges med dem i et par timer, inden trætheden melder sig og søvnbehovet må imødekommes - men i forventning om to kommende lange halv-fridage uden mange pligter, men i selskab med nyt legetøj.