Husmødrene var selvlærte gennem tidligere tjenesteforhold og naborådgivning; husholdningsskoleophold var sjældne. Inspiration kunne evt. hentes i husmoderforeningen med f. eks. Kirsten Hüttemejer som foredragsholder.Kogebøger var en sjældenhed.
Morgenmaden serveredes ved 7-tiden, efter morgenmalkningen.
Mellem morgenmaden og aftensmaden arbejdedes der mellem måltiderne i køkken, bryggers, køkkenhave, stald, mark eller lo !
Listen over retter mv. er kun repræsentativ og ingenlunde udtømmende, f. eks. kunne også tilføjes stuvede kartofler med fersk, koldt flæsk, stuvede kålroer, blodpølse med æblemos eller sirup.
Frokost indtoges som regel ved 9-10-tiden og bestod af et par stykker smørrebrød med øl.
Middagsmad
Efter morgenens øllebrød eller havregrød var dagens hovedmåltid: middagsmaden, altid bestående af to retter: formad og eftermad. Den varme ret kunne efterfølges af kaffe med hvedebrød med smør - eller den varme ret springes over !
For at drøje på den dyrere del af middagsmåltidet - dvs. som regel eftermaden med kød, blev der lagt låg over appetitten med typisk en grødret som formad.
mannagrød
rismelsgrød
risengrød
fløjlsgrød
byggrød.
Andre former for formad kunne være:
sødsuppe, baseret på byggryn kogt med frugtsaft og iblandet f. eks, syltede kirsebær
kærnemælkssupe med rosiner
norsk øllebrød med sukkerristede rugbrødsterninger
sagosuppe med romessens og svesker
varm mælk eller kakao med tvebakker
Typiske dagligdags hovedretter var:
Æggekage med røget flæsk - eller franskbrød
Æbleflæsk
Frikadeller
Stegt flæsk - røget ! - med persillesovs
Hvidkålssuppe, kogt på udvandet kød fra saltkarret
Brændende kærlighed
Gule ærter med kogt flæsk og medister - sjældnere brugt
Brasekartofler med stegt flæsk
Kartoffelmos med flæsketerninger og smeltet fedt - ledsaget af mælk
Æbleskiver
Pandekager
Stuvet blomkål med karbonader
i sæsonen: kyllingesteg med persillesovs og nye kartofler
om tirsdagen fisk: skrubber, rødspætter, evt. hornfisk, sild, ålekvabber samt røget makrel
om søndagen: flæskesteg eller ribbensteg, men sjældnere oksesteg eller kalvesteg, købt hos Hans Peder slagter på hans ugentlige salgstur.
Hvis formaden var en hovedret, fulgtes den op af noget til den søde tand, f. ekw. rødgrød eller om søndagen budding, måske æblekage; tykmælk med revet rugbrød og puddersukker kunne også være eftermad; i sæsonen var jordbær en yndet spise. Koldskål med kammerjunkere ligeledes om sommeren.
Eftermiddagskaffe serveredes efter middagssøvnen med hvedebrød med smør, typisk ved 2-tiden.
Aftensmaden byggede som regel på kolde ingredienser og serveredes under Pressens Radioavis, Aktuelt kvarter samt evt. Johs. Pedersen-Dalum !
Rugbrød med diverse former for pålæg: stegrest, kold medister, leverpostej, ost, rygeost.
Smørrebrødet kunne evt. suppleres med brasede kartofler og noget koldt kød fra middagsmaden.
Aftenkaffen serveredes ved 10-tiden
- og så var det sengetid.
Fra nyttehaven kunne høstes
kartofler/marken
rødkål
hvidkål
grønkål
- måske radiser
jordbær
gulerødder
ærter
rødbeder
rabarber
asier
græskar
skalotteløg
zitauerløg
rosenkål
(frilands-)tomater
peberrod
og fra frugthavens buske og træer:
Bær:
ribs
solbær
hindbær
stikkelsbær
brombær
Æbler:
transparent blanche
skovfogedæbler
Filippa
Belle de Boskop
Pederstrup
Gråsten
Cox Orange
Ingrid Marie
Pigeon
guldborg
flaskeæble
Pærer:
Grev Moltke
Claps Favorit
Gråpærer
Clara Friis
Blommer og bær
Moreller - gule eller mørke
Kirsebær. evt. vilde fra hegnet !
Reine Claude
Victoria
Kræger